Så blev det min tur til at skulle have en blog, det måtte jo komme før eller siden - men hvem er jeg?
Lidt om mig:
Jeg er en ung kvinde tæt på de 30 år, har en dejlig mand og to skønne drenge. Derudover har jeg en masse dejlige søskende og selvfølgelig to hold fantastiske forældre – man er vel et moderne skilsmissebarn. Min søde hjælpsomme svigermor skal bestemt også nævnes. Ved nærmere eftertanke er der rent faktisk en masse dejlige og hjælpsomme mennesker i mit liv.
Min blog vil afspejle min interesse for mad. Når tiden er til det i weekenden elsker jeg at lave mad. Jeg er også meget glad for at tage billeder, men desværre er tiden ikke altid til fordybelse i den hobby – måske bloggen kan hjælpe mig til at jeg får taget en masse forskellige billeder som jeg kan fremvise på bloggen.
Desværre har jeg lige fundet ud af at mine USB porte på computeren er gået i stykker så den første tid vil der ikke være så mange billeder fra det gode kamera men jeg vil se om jeg ikke kan lægge billeder op fra iPhonen.
Her er et lidt ældre billede af de 3 mænd i mit liv.
Hvor er den fiiin, Yvonne. Glæder os til at følge med ;0)
SvarSlet