tirsdag den 12. juli 2011

Skøn tirsdag!

Så, så man den bedste og hjælpsomme lillebror komme sin storesøster til undsætning - vi skulle have sat ny vask op på badeværelset og lige præcis på det punkt kommer jeg og manden til kort - men så er det godt at ens hjælpsomme lillebror samt kæreste kommer forbi og lukker for vandet og sætter det hele op - tusind tak for hjælpen!

Som tak kunne jeg så tilbyde mad og dessert  - på billedet kan man se desserten som var Rarbarber kompot med vaniliecreme!







































Opskriften er lidt på slum og ideen er snuppet fra bloggen The Girl and the city - nå men jeg brugte:

3 æbler
4-5 stænger rabarber
Makroner
Cremefraiche
Vaniliecreme
Hakket chokolade
Hakkede mandler
Vaniliesukker
Honning

Fremgangsmåde:

Jeg skrællede æblerne og skår dem ud sammen med rabarberne, derefter kogte jeg det ind til lidt grød - jeg blendede æblerne men det kan man undlade. Jeg smagte grøden til med vaniliesukker og honning.

Jeg knuste 3 makroner ned i hvert enkelt glas og da grøden var kølet af hældte jeg det over makronerne. Jeg blandede vaniliecremen med cremefraiche, faktisk kom jeg meget lidt vaniliecreme i cremefraichen så cremen var lidt fast og ikke alt for flydende. Så kom jeg det ovenpå grøden i glasset. Mandlerne blev ristet på panden til de tog farve og derefter kom den på som pynt i glasset samt hakkede chokolade - velbekommen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar