lørdag den 17. marts 2012

Ny simre-ret



Ny simre- ret blev til gullash med urter, ris og brød samt persille/hvidløgssmør.


Jeg tog udgangspunkt i to opskrifter så I får den opskrift som jeg lavede retten på - den er fuld af smag og smager virkelig lækkert.


Gullash til 4 personer


800 gram oksekødstern

1 løg

2 fed hvidløg

2 store gulerødder

2 stænger bladselleri

1 spsk spidskommen & paprika

1 tsk karry

1 tsk cayenne peber

1 lille håndfuld timiankviste

1 porre

1 dåse tomatpure

1 dåse hakkede tomater

vand

Persille

Lidt hvedemel

Tænd ovnen på 160 grader

Skær gulerødder, bladselleri og løg i grove tern

Vend okseternene i lidt hvedemel og brun dem i gryden  - jeg brunede lidt kød af gangen da min gryde ikke er så stor. Kom løg og hvidløg samt krydderierne i og lad dem stege med i nogle minutter.

Tilsæt tomatpure og hakkede tomater samt timiankviste og derefter vand, vandet blev på gefylde men tror ca 6 dl det skal lige knap dække ingredienserne.

Jeg har en gryde fra Le Cruse lavede jeg retten i og satte den i ovnen og retten skal have ca 1½-2 timer - kødet skal være mørt. Ti minutter inden at retten er færdig så kom jeg porren i som jeg forinden havde skåret ud. Smag til med salt og peber

Man kan også sagtens skifte risene ud med kartoffelmos.

Her fik vi et brød til med hjemmelavede persille/hvidløgssmør:

Smør
Hvidløg
Persille
Citronsaft og salt og peber

Blandes sammen og serveres

Velbekommen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar